Foreningen for Genoprettende Ret og Praksis

genoprettenderet.dk

info@genoprettenderet.dk

Den 4.juli 2023

Nordatlantkontoret

Sagsbehandler Astrid Boesen

Høringssvar vedr. Bekendtgørelse om forsøgsordning med konfliktmægling i Grønland

Journalnummer 2017-730-0017

Foreningen for mediation og konfliktmægling (FFMK), som er høringsberettiget ift. denne bekendtgørelse, er omdannet til Foreningen for Genoprettende Ret og Praksis i Danmark (GROP), og vi indsender derfor vores høringssvar i dette navn.

Det er efter GROPs opfattelse meget positivt, at der nu tages initiativ til indførelse af konfliktråd i Grønland. Det er oplagt en god idé at have en ordning med konfliktråd i Grønland, og det er en god idé at starte med en forsøgsordning. Vi hilser med andre ord initiativet velkomment.

Imidlertid er bekendtgørelsen om forsøgsordning med konfliktmægling i Grønland behæftet med nogle alvorlige mangler, som vi gennemgår i det følgende.

Det fremgår af § 8 i lov nr. 467 af 12/06/2009 om konfliktråd i Danmark, at ”Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger” (vores fremhævning). Vi finder ikke, at udformningen af forsøgsordningen er sket med tilstrækkelig inddragelse af grønlandsk erfaring og ekspertise, ligesom der ikke er taget tilstrækkelig hensyn til erfaringer med lignende ordninger i lande, som Grønland kan sammenlignes med. Et oplagt eksempel er Canada, der har en stor innuitbefolkning, men også Norges erfaringer med konfliktråd i samiske områder kunne være relevant.

Ordningen følger i hovedtræk den danske ordning, hvorved de særlige grønlandske forhold ikke i tilstrækkelig grad er adresseret. Der er således ikke foretaget en forudgående undersøgelse af, hvordan man kan tilrettelægge en konfliktrådsordning, der passer til den grønlandske mentalitet, kultur og geografi. Man overlader det til Midt- og Vestjyllands politi og Grønlands politi at finde frem til de retningslinjer, konfliktråd skal arbejde under, og der er ingen inddragelse af interessenter og civilsamfundet.

Vores forslag er derfor, at betænkningen bliver udgangspunktet for et hurtigt arbejdende udvalg bestående af centrale, overvejende grønlandske interessenter, der på baggrund af en grundig forundersøgelse, der kan laves på 3-4 måneder, skal komme med forslag til ændringer af bekendtgørelsen med afsæt i de særlige forhold, som gælder for Grønland. I forundersøgelsen   kan også inddrages de erfaringer, man nu har fået i Danmark med en forsøgsordning med conferencing, hvor flere end de direkte berørte parter deltager i en mægling. Erfaringer fra foregangslande som Canada og Norge bør også inddrages.

Med hensyn til terminologi undrer det os, at man har valgt at omtale ordningen som konflikt-mægling og ikke konfliktråd, som det kaldes i såvel Danmark som Norge. Vi foreslår, at man holder fast i den velkendte terminologi ’konfliktråd’, som har vundet stor udbredelse, medmindre man lokalt og i forbindelse med udvalgets arbejde vælger en grønlandsk terminologi.

Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte dele:

I § 1, 6, stk. 3, 7, stk. 2 og 3 tillægges mægleren en rolle, som ligger helt ud over det vanlige i konfliktmægling ge­­­nerelt og i konfliktråd. Mægleren kan for eksempel træffe beslutning om, at andre kan deltage (§1), og at forældremyndighedsindehaveren ikke kan deltage, hvis mægleren finder, at særlige hensyn taler i mod det (§ 6, stk. 3). Mægling hviler på et princip om, at parterne har rådighed over såvel indhold som proces og dermed også, hvem der deltager. Kan de ikke blive enige om det, må mæglingen opgives. Vi mener derfor, at disse bestemmelser skal udgå eller omformuleres, så de kommer i tråd med mæglingens grundprincipper.­­

Ordningen gælder ifølge § 1, stk. 1 ved ’en kriminel handling’. Vi savner en overvejelse af, hvilke sager, der kan være egnede til konfliktråd. For eksempel er mange lande tilbageholdende med mægling i sager om seksuel vold og partnervold, og hvis mægling anvendes i disse sager, er det efter nøje visitation og med en særlig mægleruddannelse og efter nogle særlige retningslinjer. Vi anbefaler, at det overvejes nøje, hvilke sager der er relevante i Grønland, og hvilke forudsætninger, der bør være til stede for at særlige typer sager mægles. Man kan endvidere overveje, om også andre hændelser end egentlige kriminelle handlinger bør omfattes af ordningen, som det også er tilfældet i såvel den danske som den norske konfliktrådsordning.

Det følger af § 3, at Midt-og Vestjyllands politi skal administrere ordningen og udarbejde en mægleruddannelse. Vi foreslår, at en relevant grønlandsk myndighed bliver den centrale myndighed, og at Midt- og Vestjyllands politi, som den centrale myndighed for konfliktråd i Danmark, stiller sin viden til rådighed i en rådgivende rolle.

Det følger af § 4, at kommunen skal udpege mæglere. Det uhyre vigtigt for at etablere en velfungerende ordning, at mæglerne opfattes som neutrale og løsrevet fra myndighederne.

Derfor kan det være en dårlig idé i små samfund, hvor alle kender alle, at kommunen skal udpege mæglerne, ligesom det kan være problematisk, at offentlige ansatte i samme kommune skal forestå mæglinger. Vi anbefaler, at man i højere grad trækker civilsamfundet ind her og anbefaler, at det hurtigt arbejdende udvalg og forundersøgelsen har særligt øje for dette punkt. Igen vil man kunne trække på erfaringer fra Norge, hvor man har erfaring med Konfliktråd i små, geografisk isolerede samfund.

Stk.3 Konfliktmægling i straffesager og uddannelsen som konfliktmægler vil være en nyskabelse i Grønland, og vi anbefaler derfor, at man kun kan blive mægler med anden mægleruddannelse,  hvis man gennemgår en kortere efteruddannelse, hvilket bør tilføjes til §4, stk. 3. Formålet med

en efteruddannelse er at sikre, at mæglerne er gearet til de lokale forhold og den konkrete ordning samt sikre en ensartet praksis på tværs af mæglerkorpset.

Det følger af §10, at der skal nedsættes en overvejende grønlandsk tværfaglig følgegruppe. Det er en virkelig god idé, men de foreslåede medlemmer repræsenterer alle det strukturelle niveau.

Det bør suppleres af personer, der har relevant kernefaglige kompetence. Gruppen bør derfor suppleres med tre medlemmer med rod i Grønland: et med faglighed inden for konfliktmægling,

et med erfaring med arbejdet med ofre og et medlem med forskerbaggrund.

Det følger af § 11, at følgegruppen skal evaluere ordningen. Vi går ud fra, at det skal ske på baggrund af en ekstern evaluering, og det bør skrives ind i § 11, stk. 3.

Vi håber, at foreningens synspunkter vil kunne bidrage til udvikling af en forsøgsordning, der tager udgangspunkt i det grønlandske samfund og befolkning. Vi stiller gerne vores viden og erfaringer indenfor konfliktråd til rådighed.

Med venlig hilsen på vegne af Foreningen for Genoprettende Ret og Praksis

Katrine Barnekow Rasmussen

Forperson

Karin Sten Madsen

Næstforperson

Lin Adrian

Medlem af bestyrelsen